Krydsreaktionsliste

*Det er ikke i alle tilfælde at de krydsreagerende emner vil give udslag på en narkotest, da det afhænger af grænseværdien på selve testen samt mængde af indtag. Ved tvivl, anbefaler vi at sende prøven til konfirmatorisk analyse. Krydsreaktionslisten opdateres løbende.

Søg efter lægemiddel, indholdsstof eller narkotika:

Forbehold for trykfejl.

Ingen narkotikatest (screening) er 100% sikker eller juridisk gyldig

Har man et positivt resultat på en narkotikatest (screeningsanalyse), men personen nægter indtag af narkotika, skal man få udført en konfirmatorisk analyse (GC/MS-analyse) på et laboratorium. En GC/MS analyse (konfirmatorisk analyse) er juridisk gyldig. Man må ikke udelukkende dømme ud fra en narkotikatest (screeningsanalyse), hvis der er tvivl om resultatet.

En narkotikatest måler ud fra en given grænseværdi (cut-off) i ng/ml. Grænseværdien bestemmer hvor meget narkotika der skal være i urinen for at give et positivt resultat. Hvis man f.eks. tager en cannabistest (THC) med en grænseværdi på 50 ng/ml, betyder det at koncentrationen af cannabis i urinen skal være over 50 ng/ml for at give et positivt resultat på testen.

Da screeningsanalyser (både narkotikatest og laboratorie screeningsanalyser) søger meget bredt, kan der opstå problemer med visse lægemidler og håndkøbsmedicin, som kan give et positivt resultat på testen. Et klassisk eksempel er kodein fra f.eks. kodymagnyl som ”slår ud” på opiattesten. Når lægemidler og andre “almindelige” præparater slår ud på en narkotikatest (screeningsanalyse), kaldes det krydsreaktion.