Benzodiazepintestning
Benzodiazepiner kan være lidt kompliceret at teste for og giver ofte anledning til spørgsmål.
Den overordnende grænseværdi på benzodiazepintesten ligger på 300 ng/ml, da der tages udgangspunkt i Oxazepam, som netop har denne grænseværdi.
Grunden til at netop Oxazepam er valgt, skyldes præparatets tilstedeværelse i mange benzo produkter samt at en del øvrige benzodiazepiner metaboliserer (omdannes) til oxazepam.
Detektionstiderne varierer meget for Benzodiazepiner, dels på grund af de mange forskellige varianter samt deres halveringstider. Sovemedicin er meget hurtigt ude af kroppen, hvorimod beroligende medicin kan spores i 4-5 uger efter indtag.
Eksempel: Stesolid omdannes i kroppen
Ved indtagelse af Stesolid (Diazepam) omdannes Diazepam til Desmetyldiazepam og videre til Oxazepam. En GC/MS-analyse vil påvise alle 3 substanser på trods af, at personen hverken har indtaget Desmethyl-diazepam og/eller Oxazepam (se illustrationen til højre).
Rohypnol / Flunitrazepam
Mange tror at det ikke er muligt at spore rester af rohypnol (flunitrazepam), især i forbindelse med ’Drugrape’, i mere end ca. 12 timer efter indtag. Dette er ikke sandt. Hvad andre screeningsanalyser kan, skal være usagt, men Ferles 2 produkter (NanoSticka® og FERLE TEST®) kan begge detektere et indtag af Rohypnol i op til 2 døgn, da der søges efter hovedmetabolitten (7-aminoflunitrazepam ) i urinen. Ligeledes er det muligt, gennem Ferle Produkter, at få lavet en konfirmatorisk analyse på akkrediteret laboratorium.
Test for Rivotril (Clonazepam)
Patienter der får Rivotril er ofte ”negative” på en benzodiazepin test. Dette skyldes at benzodiazepin testen har en høj grænseværdi for Rivotrils aktive substans, Clonazepam, og derfor vil kun meget høje doseringer medføre et positivt resultat på en benzodiazepin test.
Ferle Produkter’s Clonazepam test ”fanger” mindre (normale) indtag af Clonazepam/Rivotril. Clonazepam testen skal anvendes på patientgrupper som får Rivotril, i de tilfælde hvor den almindelige benzodiazepin test har vist et negativt resultat.
Produktnavn
NanoSticka® Clonazepam, produktnummer: 200-55.